Vi er aldrig ligeglade

Lige siden virksomheden startede i 70´erne, har det at levere en god service – at sørge for glade kunder, fordi vi følger op og leverer et ordentligt produkt – været helt centralt.

Det startede med Hakon Hvidt Brejner.
Han drømte om at bygge noget op, der kunne vokse. Entreprenørarbejdet var en del af virksomheden, men fordi han var uddannet murer, fyldte den del i form af byggeri af eksempelvis flere skoler, meget i begyndelsen. Der blev lagt mange kræfter i at starte virksomheden op, blod, sved og tårer – og tid, så den voksede til 40 mand og endte med at blive et familieforetagende, da sønnen Christian Hvidt Brejner, den nuværende ejer, som kun 18-årig trådte ind i virksomheden.

Back in the 80´s

Det var i 80´erne. Og han har været der siden, for han overtog forretningen i 90´erne, da Hakon med alderen ikke kunne klare det hårde arbejde længere. For at være entreprenør er hårdt arbejde. Og derfor er det vigtigt, at passe godt på sine medarbejdere. De skal ikke belastes mere, end de kan magte. Så det gode arbejdsmiljø og en god tone er vigtigt. Der bliver talt ordentligt til hinanden, for det skal være rart at gå på arbejde. 

Vi elsker jord

Fordi Christian er vild med jord, endte fokus med at være på kloak, jord og betondelen, mens murerarbejdet så småt forsvandt. For han holder af at arbejde med de ting, der er i jordniveau, hvor man kan være med til at skabe noget. Hele fundamentet – forudsætningen for,  at huset kan stå. Ligesom produkter på jorden som en indbydende indkørsel eller flotte udearealer altid er spændende opgaver, hvor man virkelig kan byde ind med et imponerende resultat.

I bund og grund er det bare skønt at arbejde med jord og forme den, fordi det er et levende materiale.

Jord er også miljø

Klimasikring og hele det at indtænke miljøet, er naturligt hos Brejner A/S. For jorden er en del af naturen. Så det at være miljøkorrekt er vigtigt uanset om det gælder forbedringer i forbindelse med ekstra regnvandsmængder, afledning af regnvand eller sikring af hjem, hvor regnvandet afledes forsvarligt. 

Det kommer også til udtryk i den måde vi hos Brejner indtænker arbejde og løsninger på – Man installerer ikke en pumpe, hvis den ikke er nødvendig, for det koster både service og energi.

Men det er jo ikke kun for kunderne, at der skal være fokus på miljøet. Også på arbejdspladsen sparer vi på strømmen og vandet, sørger for at slukke lyset og sortere affaldet på byggepladsen godt. For der er meget unødvendigt griseri i byggebranchen, og det tager ikke 5 minutter længere at holde orden. I sidste ende sparer man desuden tid.

Vi udvikler stadig

At skabe noget fra bunden er interessant, ligesom kontakten med kunderne altid er blevet værdsat meget. For vi leverer vejledning til, hvad det rigtige er at gøre i forskellige situationer, så her er den gode dialog altid det vigtigste og ikke til at komme udenom. For du skal som kunde høres og forstås, ligesom du skal forstå løsningerne og eventuelt, hvordan de vedligeholdes. Derfor er tilfredsheden det vigtigste, at følge op og gøre arbejdet færdigt, så du oplever at have fået det, du ønsker dig. Uafhængig af, om du er privat, det offentlige eller erhvervskunde.

Vi arbejder hårdt på at skabe en god voksende virksomhed, hvor servicen hele tiden bliver endnu bedre. Og heldigvis får vi da masser af ros – som vi værdsætter meget højt, for det vi bliver allermest glade for er, når kunderne er taknemmelige, fordi de har samarbejdet med os.