Kloak og højtryksspuling
Giver dig rene rør
Slip for en ildelugtende kloak og tilstoppede afløb i vask og brus samt toilet. Kloaksspuling er i mange tilfælde den rette løsning, så du igen får fri passage i rørene.
Selvom kloakker som udgangspunkt er selvrensende, skal de ligesom alt andet vedligeholdes. Og nogle gange stopper de, så der opstår problemer. Det kan være belastende, men heldigvis er kloak- og højtryksspuling i mange tilfælde en nem løsning. Det samme gælder, når septiktanke og brønde skal renses. Her er højtryksspuling en god og hurtig afhjælp.
Vores fagpersonale er ved telefonen hele døgnet
Vi udfører aldrig mere end nødvendigt og har mange år på bagen. At vi er certificerede fra Teknologisk Institut er din sikkerhed for ordentligt udført arbejde, og vi vægter den gode dialog højt. For som autoriseret kloakmester er vores mål at give dig et velfungerende kloaknet, der sikrer sundheden.
Ikke alle kloakker er ens, derfor er vores udstyr selvfølgelig specialdesignet til at følge kloakkens forløb, så den kan nå hele vejen rundt i rørene. Vi spuler med vand under tryk, som fjerner gamle aflejringer af snavs, fedt og skidt, som skylles videre ud i kloaknettet.
Kloakspuling forebygger samtidig med at det renser fremtidige problemer, og det kan tit være billigere at tage problemerne i opløbet, når de er mindre. Derfor kører vi også med forskellige former for serviceordning, skræddersyet til dine behov, så du altid er sikret et velfungerende kloaknet.
Pas på med uautoriserede kloakmestre. For højtryksspuling er en voldsom metode, der skal gøres rigtigt for ikke at fjerne den naturlige fedthinde, der opstår i rørene. Derfor skal man være sikker på, at højtryksspuling er den rigtige løsning på et givent problem. Drejer det sig for eksempel om meget affald og slam, der har sat sig, kan slamsugning derimod være den rigtige løsning,- eller i mange tilfælde er en kombination af de to teknikker den rigtige vej frem.
Selvom du ikke selv kan spule, kan du godt gøre noget for at forebygge forstoppelse i rørene. Det gælder eksempelvis ved at rense tagrender, ikke smide uegnede ting i toilettet og at bruge det store skyl, når det er tilsigtet. Brug aldrig kemikalier som klorin eller kaustisk soda, når afløbet er tilstoppet. Det skader miljøet men faktisk også dit afløb.
Skal vi rense dine rør?
Kontakt os og hør mere om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.
Aut. Kloakmester Carsten Jensen er en del af Brejner A/S.
Så dem møder du, når du får udført strømpeforing, kloakspuling, slamsugning eller TV-inspektion.
For Hillerøds Slamsuger er stærk på kloakområdet.